Kontakt
English
http://www.realdania.dk
http://www.realdaniabyg.dk
http://www.dac.dk
/upload/bryghus/site graphics/menu-nyt-aktiv.jpg

30. marts 2010

Naturklagenævnet behandler lige nu en indsigelse vedrørende Bryghusprojektets placering i forhold til Christian den 4.'s Bryghus. Først når klagen er behandlet, kan byggeriet gå i gang. 

 

/upload/bryghus/_ny bryghus/ny bygning/topview-1-artikel.jpg 

 

Rundt om Bryghusprojektets nabo, Christian den 4.’s Bryghus, løber en såkaldt beskyttelseslinje, som skal sikre, at nyt byggeri ikke kommer til at skygge for den historiske bygning, der har en fortid som befæstningsværk og skanse.

 

I januar søgte Bryghusprojektet Københavns Kommune om dispensation til at lade et hjørne af den nye udstillingsbygning gå ind over beskyttelseslinjen. Det blev allerede i foråret 2009 besluttet at justere projektet for at give mere luft til de historiske naboer. Da huset ikke påvirker de arkæologiske lag i området, er det visuelle hensyn – at sikre fortidsmindets synlighed – der er det afgørende i denne sag.

 

Dispensationen var efterfølgende i høring hos landsdækkende organisationer og foreninger med interesse i beskyttelse af fortidsminder, og da høringsperioden var slut den 15. februar 2010, havde kommune modtaget en indsigelse.

 

Nu bliver indsigelsen behandlet i Naturklagenævnet, og der ventes at falde en afgørelse i efteråret 2010.

 

Hvis indsigelsen bliver afvist af Naturklagenævnet, kan byggeriet af Bryghusprojektet gå i gang, og det forventes at ske primo 2011. Herefter vil bryghusprojektet være klar til ibrugtagning i løbet af 2015.

 

Historien kort:

Torsdag den 17. september vedtog Borgerrepræsentationen lokalplanen for Bryghusgrunden. Det skete med 28 stemmer for og 14 stemmer imod. Med beslutningen er der taget et vigtigt skridt i retning af, at København og københavnerne inden for en overskuelig årrække vil få en enestående udstillingsbygning og nogle omgivende byrum, der vil skabe byliv og aktivitet i lokalområdet og forbinde by og havn på en måde der ikke tidligere er set i København.

 
 
Seneste nyheder
Flere nyheder >