Oprindelig fandtes Bryghusgrunden slet ikke! Først i 1660’erne begyndte opfyldningen af havnen, og Frederiksholm, som grunden ligger på, blev skabt.
Allerede fra 1767 blev der brygget øl på grunden. Og deraf fik grunden sit navn. Siden 1772 og frem til 1923 var Bryghusgrunden hjemsted for Kongens Bryghus. Så i mere end 150 år blev der på stedet brygget øl til kongen og til danskerne i almindelighed. Bryghuset nedbrændte i 1960, og i de seneste 50 år har grunden fungeret dels som legeplads dels som parkeringsplads.
I 2005 købte Realdanias datterselskab, Realea A/S, Bryghusgrunden af Ørestadsselskabet, som tilbage i 1994 fik grunden overdraget af staten. Realdania og Realeas ambition er at skabe et byggeri i absolut verdensklasse, der blandt andet skal rumme Dansk Arkitektur Center, lejligheder, kontorer, café, restaurant, lege- og bypladser.
Bryghusprojektet er tegnet af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas.
|
Video om Bryghusgrundens historie
|
Læs mere om Bryghusgrundens historie
















