Miljømæssig bæredygtighed (udledninger):

En række mål er sat for at mindske projektets miljøpåvirkning. Det betyder blandt andet, at den (helt) lokale luftkvalitet vil bedres, da bygningen vil skærme for emissioner fra Langebros biltrafik. Bygningen vil desuden fungere som støjværn på bypladsen og skabe et mere tåleligt akustisk miljø. Der er også taget stilling til de potentielle globale stigninger i vandstanden, som følge af klimaforandringer, og den centrale placering tæt ved kollektiv trafik betyder at mulighederne for at benytte bæredygtig transport til og fra huset er gode.

Der er dog specielt to forhold som har særlig fokus i strategien:

• Projektets CO2 fodaftryk
• Indpasningen i det historiske miljø  

Bryghusprojektet giver anledning til øgede CO2 udledninger, som kommer i alle faser af projektet, både når der designes, bygges og i driftsfasen.

Der vil være fokus på dette via et årligt grønt regnskab.

Indpasning i det historiske miljø

Bryghusprojektets indpasning i det historiske miljø har været vidt diskuteret. Borgere, myndigheder, interesseorganisationer og eksperter har deltaget i den dialogproces projektet har gennemført, med der findes ikke entydige svar her. Bryghusprojektet er den foreløbige seneste udvikling, af et byområde der dateres tilbage til de første bebyggelser i København (Absalons borg), og frem til de mest moderne københavnske byggerier (f.eks. Krystallen og Diamanten).

Som et af mange resultater af dialogprocessen er byggeriet rykket fem meter væk fra Fæstningens Materialgård, for bedre at forstå den tidligere kystlinje og sikre udsynet til den fredede skanse (Chr. IVs Bryghus). Der er sket en bearbejdning af bygningsvolumet langs Frederiksholms Kanal, så passage og udsyn langs kanalen forbedres. Endelig skal det huskes at Bryghusprojektets kassetteudtryk blandt andet er skabt for at respektere de bygningshøjder der karakteriserer kvarteret.

Den løsning der nu foreligger, er tiltrådt af både Københavns Kommune, Kulturarvsstyrelsen, Akademirådet og en lang række fremtrædende by- og arkitekturkyndige. Det er målet at fortsætte dialogen om indpasningen i bymiljøet.

Bryghusprojektets lokalplan og placering i forhold til Chr IVs Bryghus er til prøvning i Naturklagenævnet, dette er ligeledes et led i dialogarbejdet.

Social bæredygtighed

Bryghusprojektet vil være en katalysator for bylivet i bydelen. Bryghusprojektet er i denne kategori helt enestående. Det er de færreste byggeprojekter der så bevidst arbejder på. At skabe et udadvendt resultat og henvender sig til offentligheden.

Konkret er målene blandt andet at øge brugen af byrummene så mindst 5000 personer dagligt bruger havnepromenaden, at opnå en højere grad af lokal accept af projektet, at skabe mindst 20 begivenheder eller møder frem mod byggeriets indvielse, som er med til at skabe en positiv offentlig stemning omkring projektet.

De nye legearealer på grunden bliver udviklet sammen med de institutioner, der skal bruge dem. På sigt skal flere bruge området i det daglige. Fokus er også stort på tilgængelighed for handicappede.

Økonomisk bæredygtighed

Bryghusprojektet designes til at kunne imødekomme flere brugsformer. Byggeriets multifunktionalitet sikrer gode udlejningsmuligheder, og et fleksibelt design gør det muligt hurtigt at tilpasse sig til nye markedsvilkår. Udvidelser af kontorlejemålene eller ændringer i DACs størrelse er et relativt simple indgreb.

Bygningens levetid er defineret til 200 år, og der vil være fokus på drift, vedligeholdelse og fleksibilitet i designet.

Bryghusprojektet har været direkte medvirkende til kommunale følgeinvesteringer i lokalområdet. Flere metropolzone projekter (Vester Voldgade og Kalvebod Kilen) er afledt af forventningerne til Bryghusprojektet, ligesom Københavns Kommune har givet tilsagn om at kæde havnepromenaden på hver sin side af Langebro sammen, til gavn og værdiforøgelse for projektet og området.

Derudover er der fokus på følgende:

At udvikle bæredygtige løsninger, som kan kommunikeres videre til andre bygherrer, rådgivere og entreprenører.

At der med den øgede aktivitet i området stimulerer de lokale erhvervsdrivende, og ad den vej øger arbejdspladser i området i mindre målestok.

Ressourcemæssig bæredygtighed (forbrug)

En række mål er sat for at begrænse ressourceforbruget. Samlende gælder det at projektet kun må anvende en rimelig andel (fair share) af planetens ressourcer. Det betyder blandt andet at landindvinding i havnen er udeladt, at affald bliver genstand for fraktionering, både i byggefasen og efterfølgende. Der sættes mål for andelen af genanvendt materiale i byggematerialerne, vandforbruget skal reduceres, regnvandet genbruges og der stilles krav til materialernes oprindelse.

Bryghusprojektet skal være et lavenergibyggeri, og leve op til målsætningerne herfor på indvielsestidspunktet. På nuværende tidspunkt betyder det at byggeriet skal leve op til LE2015 standarden, der forventes at blive standarden for lavenergibyggeri i den kommende revision af bygningsreglementet (BR10).

For at begrænse ressourceforbruget bliver der blandt andet indført:

• Naturlig ventilation i DACs udstilling
• Solceller
• Mere energieffektiv facade og overflade
• Mindre glaspartier
• Energioptimering og varmegenvinding fra P-anlægget
• Fjernkøling
• Fjernvarme  
• Naturligt ventileret hus
• Genanvendelse af overskudsvarme
• LED belysning og energieffektive facader