Bryghusprojekt ventes at stå færdigt i 2015. Tilrettelæggelsen af byggeriet foregår over en længere periode, hvor planer, tegninger og modeller gradvist bliver mere detaljerede.
Idéfasen (2006)
Den overordnede vision for byggeriet bliver formuleret.
Der bliver foretaget en
byrumsanalyse og en byhistorisk analyse.
Arkitekten bliver valgt.
Et idéoplæg bliver udarbejdet.
Programfasen (2007-9)
Byggeprogrammet bliver formuleret. Byggeprogrammet er en en mere detaljeret beskrivelse af bygherrens krav og ønsker til det færdige byggeri.
Der bliver lagt et program for forundersøgelse af grunden mht. miljø, geoteknik og arkæologi.
Dispositionsforslaget bliver udarbejdet. I dispositionsforslaget bliver de første tegninger og modeller af byggeriet skabt. Forslaget beskriver byggeriets overordnede linjer, såsom hvilken form huset får, hvor mange kvadratmeter der skal afsættes til husets forskellige funktioner, og hvilke typer af materialer huset skal opføres i.
For- og hovedprojekt (2010-11)
Projektforslaget bliver udarbejdet. Det inderholder et mere detaljeret forslag til husets udformning, og tegninger og modeller af projektet gøres færdige.
Projektforslaget bearbejdes, så det i form af et forprojekt kan sendes til myndighederne med en ansøgning om byggetilladelse.
I hovedprojektet beskrives byggeriet endnu mere detaljeret.
Projektet sendes i udbud og der indhentes priser.
Udførelse (2012-15)
Huset opføres.
Drift (2015)
Huset tages i brug.
I august 2011 leverede OMA 50% afleveringen af projektforslaget.
I december 2011 følger 100 % afleveringen af projektforslaget. De kommende måneder skal forslaget granskes af bygherre og teamet af rådgivere.
Kommentarer til forslaget skal afleveres til OMA, og det skal justeres endeligt til, inden projektet går i jorden.
Sideløbende med at der granskes i projektforslaget, pågår der rør- og ledningsarbejde på grunden.
Før et byggeri af Bryghusprojektets størrelse går i gang, udarbejder kommunen en lokalplan. Lokalplanen skal i offentlig høring hos borgerne, før den kan vedtages i borgerrepræsentationen.














