Konkurrencevindende landskabsarkitekter
Landskabsarkitekterne Kragh-Berglund, som sammen med OMA, står for at designe Bryghusprojektets legepladser, byrum og udearealer, har vundet flere konkurrencer de seneste måneder.
Så sent som i juni vandt Landskabsarkitekterne Kragh-Berglund en konkurrence om Roskilde Tekniske Skole. Konkurrencen vandt de sammen med CCO Arkitekterne og Alectia A/S.
I april vandt de en konkurrence om en ny videnskabsbygning til DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Også her var det i samarbejde med CCO Arkitekterne.
Kragh-Berglund står, sammen med OMA, for at designe Bryghusprojektets legepladser, byrum og udearealer. De er nogle af de fremmeste på området og vi ønsker dem et stort tillykke med de mange konkurrencesejre.













