Gratis kajak-event ved Bryghusgrunden
Mens vi venter på Bryghusprojektet var der Grundlovsdag, den 5. juni, gratis prøvetime hos myKayak ved Bryghusgrunden på Christians Brygge.
Initiativet var kommet i stand efter at myKayak har fået havneplads ud for Bryghusgrunden. Realea A/S, som ejer Bryghusgrunden ønsker med det planlagte byggeri, at støtte op om livet i havnen, og med myKayak som nytilkomne lejere, var der ikke langt fra intention til handling.
Omkring 100 kajak-interesserede mennesker mødte op i det dejlige sommervejr. I grupper på 10-12 kajakker, tog myKayaks kyndige instruktører folk en tur med rundt i havnen.
Det blev en livlig lørdag på kajkanten ved Bryghusgrunden. – Og for en gang skyld skinnede solen. Hele dagen.














